HARSØ MASKINER A/S

   Jeg skriver dette på grund af lidt grumset lovgivning vedrørende  håndtering og nedfældning af gylle.



      Man har ingen definition af, hvad nedfældning af gylle er. Slæbende slanger i regnvejr kan være en bedre løsning i marts, end nedfældning om sommeren, hvor gyllen udtørrer, uden kontakt med fugtig jord. Her er der ikke tale om halve kg N/ha, men mange. Alle gode anstrengelser fra dyrenes bagende til marken er uden betydning, i forhold til en dårlig udbringningsteknik. Her tabes det hele på få timer.



     Vil man bruge den gængse udlægning: Rillen skal kunne rumme den udbragte gylle uden overløb - eller bliver det maskinens udseende/betegnelse, lobbyarbejde, der bestemmer kriteriet?

     Skal der være nogen formål med loven, skal den være klar og kunne håndhæves.

     Vil man bruge lugtkoncentrationen som indikator?

     Er temperaturen på udbringningstiden, en faktor man vil tage højde for?

     Vil man forlange en maksimal tid, før væsken/lugten er opsuget?

     Hvis tyktflydende gylle kan ligge med top i en kradset rille er det så O.K.?

     Vil man forlange en bestemt vinkel af en rille? Vil man kræve en bestemt dybde?

    

     Er kravet den samme for nedfældning i sort jord, som for en græsmark?

     Hvad med den lerjord, der ikke tåler bearbejdning med kraftige harvetænder?

     Hvis jorden er så tør, at der ikke kan nedfældes i den og der køres ovenpå med en nedfælder, hvad er så straffen?

     Hvis nedfældning levner 25 - 30 % af marken dækket med gylle, er det så O.K.?

     Nedfældes gylle på denne måde med 25 t/ha, vil det sige at 1m³ gylle dækker 100 m² åben rille. 1 cm lagtykkelse. Denne overflade kan nedbringes til under 30 m² overflade pr m³ gylle hvis rilledybden er mindst 5 cm. (ca. 10 % af marken)



    Vil man se bort fra kravet om nedfældning, hvis kvælstoffet bindes kemisk og gyllen stinker?

    Eller man fjerner lugten og bevarer kvælstoffet flygtigt?

    Hvad med den hygiejniske side af gyllen, når den som nu, lægges oven på græsset og går med i ensilagen?

    Skal gylle, der er opsamlet fra stalde bygget med BAT godkendelse, udbringes med en bedre medfældningsmetode, end gylle der opsamles fra åbne gyllesystemer?

    Hvad lovgiver man efter - tekniske undersøgelser, ubyttemålinger, et skøn eller hvad?



    Disse mange millioner af kroner, der er blevet investeret i staldtyper med dyreuvenlige faste gulvsystemer, er mere end spildte den forårs/sommerdag, gyllen nedfældes utilstrækkeligt.                

    En rille til gyllen bør være så dyb, at den ligger i rodzonen. Ellers vil gyllen udtørre totalt og først få en lille virkning, den dag da fugtigheden er så høj i mikroklimaet, at omsætningen af gyllen kan starte, og græsrødderne kan etablere forbindelse gennem fugtig jord. Separeret gylle kan være bedre til græsmarker, men har den uheldige egenskab, at når bindemidlet fjernes fra jorden, er der åbnet op for jordfygning i stor stil. Den faste del udgør en ekstra håndtering med bredspredning og flere dage med lugtgener.



    Hvis ikke der bliver lovgivet og håndhævet samtidigt, får vi samme situation som med vægten af køretøjerne. Man har set igennem fingre med akseltrykket, men lige pludselig, er man fra politiets side begyndt at uddele klip i kørekortet for overlæs. Selv om man har sovet, vil man fra politiets side ikke acceptere ”at man kan vinde hævd” ved at have kørt med overlæs i mange år. Derfor har man nu meget ubrugeligt gyllegrej stående, som aldrig skulle være solgt, på grund af overvægten.

    

   Vi ved ikke, om det hedder nedfældning, udlægning, nedlægning, placering eller udbringning af gylle i 2011. Vil man vente nogle år, og så derefter uddele straffe til ”de ulydige”, som troede de havde ”vundet hævd”. Straffene  er beskrevet ret detaljeret for manglende ”nedfældning”.

HARRY HØJVANG SØRENSEN